Job

Hos skala vækster vi mennesker og viden. Vi søger det, som hver enkelt medarbejder brænder for, og udfordrer den enkelte til at blive bedre – til at gro viden, kompetencer og passion. Det, der vækster den enkelte medarbejder, vækster skala.

Derfor søger vi konstant at udvide vores portfolio af dygtige medarbejdere – og vi tror på, at den menneskelige skala er grundstenen for skalarig arkitektur.⁠ 

Lige nu søger vi:

  • Praktikanter til foråret 2025 / København og Horsens
  • Projektleder til landskabsarkitektafdeling / København
  • Projekterende landskabsarkitekt / København
  • Projekt- og projekteringsleder / København

Se annoncer nedenfor.

Uopfordret ansøgning om job eller praktik
Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning om job eller praktik. Skriv “Uopfordret ansøgning” eller "Praktikansøgning" i emnefeltet. Vi svarer på den, så hurtigt vi kan.
11-09-2024
skala-tegnestuen-koebenhavn.jpg
skala søger nye praktikanter
Vil du være en del af et kreativt og udviklende arbejdsmiljø?

Hos skala architecture søger vi konstant at udvide vores portfolio af dygtige og engagerede medarbejdere – og vi tror på, at den menneskelige skala er grundstenen for skalarig arkitektur.

Derfor er vi på udkig efter motiverede praktikanter, som har lyst til at være en del af vores team i forårssemesteret 2025.

Vi søger både arkitektpraktikanter, landskabsarkitektpraktikanter og bygningskonstruktørpraktikanter.

Det kan vi tilbyde

  • Hos skala architecture i Horsens eller København vil du opleve et inkluderende og uformelt miljø præget af høj faglighed, tæt teamwork og et stærkt socialt fællesskab.
  • Vi har fokus på bæredygtighed og udvikling, og vi vægter tværfagligt samarbejde højt.
  • Du får mulighed for at arbejde med en bred palet af udfordrende og varierede projekter inden for vores kerneområder, som er læring, bolig, pleje, landskab og byrum, kultur og erhverv.
  • Hos skala værdsætter vi ethvert input, og du kommer til at have en finger med i spillet over hele linjen. Og du får kollegial sparring og kyndig vejledning af fagligt dygtige og erfarne konstruktører og arkitekter.
  • Vi tilbyder desuden lønnet praktik.

Arkitektpraktikant / Horsens og København
Som arkitektpraktikant bliver du involveret i alt fra skitsering og idéudvikling til 3D-modellering, modelbygning og udarbejdelse af præsentationsmateriale samt sparrings- og samarbejdsmøder.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Bygningskonstruktørpraktikant / Horsens
Som bygningskonstruktørpraktikant bliver du involveret i små og store projekteringsopgaver og får mulighed for at prøve kræfter med bl.a. fagtilsyn, bæredygtighed og kvalitetssikring.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Rene Nedersee Andersen, tegnestuechef, rna@skala.dk, 2386 2822

Er du bygningskonstruktørstuderende på 4. eller 5. semester? Kom til åben tegnestue i Horsens den 9. oktober 2024 kl. 16:30-18 og hør, hvordan du kan bidrage med dine særlige evner og viden som praktikant hos Skala. Du kan læse mere om og tilmelde dig arrangementet her

Landskabsarkitektpraktikant / København

Som landskabsarkitektpraktikant bliver du en del af vores By- og land-afdeling i København, hvor vi arbejder med alt fra planlægning i stor- og mellemskala til byrum og boligers frirum. Vi har fokus på, hvordan vi udvikler byer for mennesker, og hvordan man skaber sammenhæng mellem by og landskab.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Søg praktikplads
Vil du hjælpe os med at udvikle skalarig arkitektur, så send os din ansøgning og CV. Arkitektpraktikanter skal desuden sende relevant portfolio.

Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende en mail til: job@skala.dk. Skriv ”Arkitektpraktikant”, ”Konstruktørpraktikant” eller ”Landskabsarkitektpraktikant” i emnefeltet.

Mere om skala architecture
Læs mere om skala architecture her, på vores Instagram eller LinkedIn - og få et indblik i hverdagen og vores projekter.

Vi glæder os til at høre fra dig!

​​​

06-06-2024
22-045_proces.jpg
Er du vores nye projekterende landskabsarkitekt?
Hos skala architecture har vi travlt med en masse nye, spændende landskabsopgaver inden for blandt andet boliger, pleje, leg og læring.

Til vores tegnestue i København søger derfor vi en engageret landskabsarkitekt, der med projekteringserfaring og indsigt i bæredygtige løsninger kan forestå landskabsarkitektopgaver selvstændigt og være med til at løfte i flok for at bringe Skala hen mod vores ambitiøse mål.

Lyder det som noget for dig, og har du minimum 5 års erfaring? Så læs videre her.

Som projekterende landskabsarkitekt hos Skala er du med til at:

  • fastholde et projekts hovedgreb og ambitionsniveau igennem alle projektets faser
  • tage hånd om projekter på rationel og struktureret vis
  • dele ud af din erfaring som projekterende landskabsarkitekt. Du må gerne bygge bro mellem landsskabsarkitektur, helhedsgreb og bygningskunst. Din sparring skaber værdi for tegnestuen og er med til at udvikle teamet som en enhed

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet landskabsarkitekt fra KU eller fra arkitektskolerne i København eller Aarhus
  • skriver og taler flydende dansk
  • har minimum 5 års projekteringserfaring
  • er fortrolig med AutoCad/Land4
  • kan agere både selvstændigt og som en konstruktiv del af et team, hvor den gode dialog og faglige sparring er i fokus
  • kan tage det tekniske ansvar på tegnestuens landskabsprojekter og trives i tværfaglige samarbejder
  • er detaljeorienteret og stærk i anlægsprojekters mange faser og processer, herunder særligt projekterings- og anlægsfasen
  • er dygtig til at udarbejde landskabs-/arbejdsbeskrivelser i Molios beskrivelsesværktøj 2.0, udføre KS og føre tilsyn

Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har indsigt i bæredygtige løsninger samt erfaring med Rhino.

Yderligere information

Stillingen er på 30-37 timer om ugen. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, frokostordning, pensionsordning, sundhedsforsikring – og et godt fagligt og socialt miljø.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tegnestueleder Hannibal Hink på hhi@skala.dk eller tlf. 31 26 51 73.

Hvem er vi?

Skala architecture har eksisteret siden 1986 og har i dag omkring 50 ansatte, hovedsæde i Horsens og kontor i København. Tegnestuen varetager en bred vifte af rådgivningsydelser primært inden for læring, pleje, bolig, kultur, transformation, landskab & byrum samt erhverv.

Vores vision er indlejret i vores navn. I alt, vi udvikler, søger vi en skalarig arkitektur med mennesket i centrum. For at vi kan skabe levende og meningsfuld arkitektur i alle skalaer, er det altafgørende, at vi har stærke kompetencer og fagligheder. Og her kommer du ind i billedet.

Søg stillingen

Send din ansøgning med CV til job@skala.dk. Skriv ”Projekterende landskabsarkitekt København” i emnefeltet. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt.

Læs mere om skala på www.skala.dk, på vores Instagram eller LinkedIn og få et indblik i hverdagen, vores arkitektoniske tilgang og nogle af vores projekter.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

​​​​

Download PDF
06-06-2024
55206.jpg
Projektleder søges til vores landskabsarkitektafdeling i København
Hos skala architecture oplever vi en betydelig vækst i vores aktiviteter. For at kunne håndtere denne positive udvikling søger vi en projektleder, som skal lede projekterne i vores talentfulde landskabsarkitektafdeling i København i tæt samarbejde med den kreative leder.

Har du lyst til at være en del af en tegnestue i vækst? Motiveres du af at lede et projektteam og være bindeled mellem tværfaglige rådgiverteams og bygherre? Så er det måske dig, vi søger. Du bliver en del af et engageret og uformelt tegnestuemiljø præget af høj faglighed, tæt teamwork og et stærkt socialt fællesskab. Vi har fokus på bæredygtighed og udvikling, og vi vægter tværfagligt samarbejde højt.

Lyder det som noget for dig?

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • minimum 8 års erfaring som landskabsarkitekt
  • minimum 3 års erfaring som projektleder
  • er fortrolig med AutoCad/Land4
  • taler og skriver flydende dansk
  • har erfaring i styring af økonomi, tid og ressourcer
  • er dygtig til at udarbejde landskabs- og arbejdsbeskrivelser i Molios beskrivelsesværktøj 2.0
  • har erfaring med alle faser fra dispositionsforslag over udførelsesprojekt samt udarbejdelse og udsendelse af udbudsmateriale
  • trives i tværfaglige samarbejder og processer samt alle fagets entrepriseformer
  • kan agere både selvstændigt og som en konstruktiv del af et team, hvor den gode dialog og faglige sparring er i fokus
  • har en struktureret og metodisk arbejdstilgang samt værdsætter en varieret og dynamisk hverdag

Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har erfaring som projekteringsleder på landskabsarkitektopgaver.

Yderligere information

Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, frokostordning, pensionsordning, sundhedsforsikring – og et godt fagligt og socialt miljø.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tegnestueleder Hannibal Hink på hhi@skala.dk eller tlf. 31 26 51 73.

Hvem er vi?

Skala architecture har eksisteret siden 1986 og har i dag omkring 50 ansatte fordelt på kontorer i København og Horsens. Tegnestuen varetager en bred vifte af rådgivningsydelser primært inden for læring, pleje, bolig, kultur, transformation, landskab & byrum samt erhverv.

Vores vision er indlejret i vores navn. I alt, vi udvikler, søger vi en skalarig arkitektur med mennesket i centrum. For at vi kan skabe levende og meningsfuld arkitektur i alle skalaer, er det altafgørende, at vi har stærke kompetencer og fagligheder. Og her kommer du ind i billedet.

Søg stillingen

Send din ansøgning med CV til job@skala.dk. Skriv ”Projektleder til landskabsarkitektafdelingen i København” i emnefeltet. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt.

Læs mere om skala på www.skala.dk, vores Instagram eller LinkedIn og få et indblik i hverdagen, vores arkitektoniske tilgang og nogle af vores projekter.

Vi glæder os til at høre fra dig!

​​​​​​

Download PDF
29-05-2024
LI_Bygningskonstruktør3.jpg
Projekt- og projekteringsleder søges til skala architecture i København
Har du lyst til at være en del af en tegnestue i vækst? Motiveres du af at lede et projektteam og være bindeled mellem tværfaglige rådgiverteams og bygherrer? Og har du mod på at starte en projekteringsafdeling op i København? Så er du måske vores nye projekteringsleder.

Hos skala architecture har vi nye, spændende projekter på vej, og til vores tegnestue i København søger vi derfor en erfaren og agil projekterende bygningskonstruktør med minimum 8 års erfaring inden for projektering og mindst to gennemførte projekter som projekteringsleder. Du bliver en del af et engageret og uformelt tegnestuemiljø præget af høj faglighed, tæt teamwork og et stærkt socialt fællesskab. Vi har fokus på bæredygtighed og udvikling, og vi vægter tværfagligt samarbejde højt.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • er en erfaren konstruktør med minimum 8 års erfaring inden for projektering
  • har gennemført minimum to projekter som projekteringsleder
  • taler og skriver flydende dansk
  • har erfaring i styring af økonomi, tid og ressourcer
  • har erfaring med udbudsprocesser og projektering
  • har forståelse for konstruktioner og arkitektur, og du formår at følge kreative ideer op med overbevisende tekniske løsninger
  • har projekteringserfaring i Revit
  • har erfaring med at udarbejde beskrivelser
  • kan agere både selvstændigt og som en konstruktiv del af et team, hvor den gode dialog og faglige sparring er i fokus
  • har en struktureret og metodisk arbejdstilgang

Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har en håndværksmæssig baggrund samt erfaring med renovering, transformation og bæredygtighedsledelse.

Som projekt- og projekteringsleder kommer du bl.a. til at arbejde med:

  •  Projektering
  • Projekteringsledelse
  • Projektledelse på store og mellemstore projekter
  • Tilsyn

Yderligere information

Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, frokostordning, pensionsordning, sundhedsforsikring – og et godt fagligt og socialt miljø.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tegnestueleder Hannibal Hink på hhi@skala.dk eller tlf. 31 26 51 73.

Hvem er vi?
Skala architecture har eksisteret siden 1986 og har i dag omkring 50 ansatte fordelt på kontorer i København og Horsens. Tegnestuen varetager en bred vifte af rådgivningsydelser primært inden for læring, pleje, bolig, kultur, transformation, landskab & byrum samt erhverv.

Vores vision er indlejret i vores navn. I alt, vi udvikler, søger vi en skalarig arkitektur med mennesket i centrum. For at vi kan skabe     levende og meningsfuld arkitektur i alle skalaer, er det altafgørende, at vi har stærke kompetencer og fagligheder. Og her kommer du ind i billedet.

Søg stillingen

Send din ansøgning med CV til job@skala.dk. Skriv ”Projekt- og projekteringsleder København” i emnefeltet. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt. Ansøgningsfristen er den 17.06.2024.

Læs mere om skala på www.skala.dk, vores Instagram eller LinkedIn og få et indblik i hverdagen, vores arkitektoniske tilgang og nogle af vores projekter.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Download PDF